Nyhedsbrev
Kundebetjening

Kundebetjening

 

På apoteket kan alle komme direkte ind fra gaden og få råd og vejledning af en farmaceut eller en farmakonom – uden tidsbestilling.

Som en naturlig del af kundebetjeningen er kunden og apoteksmedarbejderen i dialog. Det sikrer at:

  • Der er korrekt sammenhæng mellem kunde og recept
  • Den rigtige medicin vælges
  • Dosering og mængde er korrekt

Herudover afdækker apotekets medarbejder ved alle ekspeditioner, om kunden ved:

  • Hvordan medicinen virker
  • Hvornår og hvordan den mest hensigtsmæssigt indtages
  • Hvilke særlige forholdsregler der evt. er i relation til mad, alkohol, bilkørsel og samtidig brug af anden medicin
  • Hvordan medicinen skal håndteres teknisk

Vi har et samtalerum, som er velegnet hvis du har behov for diskret og personlig rådgivning. Det kan f.eks. dreje sig om: 

  • Viden, vaner og vanskelige situationer, så du kan få det optimale ud af din medicin
  • Instruktion i brug af inhalationsmedicin 
  • Udlejning af blodtryks apparat eller brystpumpe
  • Blodtryksmåling, blodsukkermåling og rådgivning på baggrund af disse

Se hvad vi tilbyder under menupunkterne sundhed eller service.

 

For at forbedre apotekets serviceniveau vurderer vi konstant kvaliteten af vores indsats. Vi benytter os f.eks. af ventetidsmålinger, kundetilfredshedsundersøgelser og måling på sortiment.

 

I vores seneste måling mente 96% af de spurgte kunder*, at vi havde gjort livet (lidt) nemmere for dem. Det er det, vi arbejder på hver dag, så vi er meget tilfredse med, at kunderne også mener, at det er det vi gør. 

 

*Kunderne blev spurgt efter de var blevet ekspederet, udenfor døren, af studerende, der ikke er en del af det faste personale. 

Dine oplysninger